Photoshop Phredags Phidus #38: Inverter en maske

Nej, inverter. Ikke inviter.

Du har måske markeret en person på et billede, som du synes var blevet for mørk i forhold til den lyse baggrund. Du bruger din markering til at lave en maske på et curves adjustment layer, for at lysne personen. Men bagefter vil du gerne gøre alt andet lidt mørkere i billedet. Tricket er at duplikere din maske (lav et nyt curves adjustment layer og alt-træk din eksisterende maske op til dit nye adjustment layer, vælg ja for at erstatte den eksisterende) og med din nye maske valgt taster du blot cmd + i (ctrl + i på pc). Så vender du vrangen ud på din maske, og alt hvad der før ikke var valgt, er nu valgt (og vice versa).

Hvad er masker, siger du? Se mine tutorials om masker her.


Skriv din kommentar