PowerPoint-genrer: hvilken type er du?

PowerPoints kan være rigtig fede. Og de kan være helt forfærdelige. Når PowerPoints virker er de med til at gøre ens budskab klart og enkelt. Men ganske ofte bliver PowerPoints blot forvirrende fyld, som modvirker talerens egentlige formål: At brænde igennem med sit budskab.

Jeg har i tidernes løb set ganske mange forskellige bud på PowerPoint-slides, og jeg har indtil nu identificeret 5 genrer. Jeg håber at I ikke holder jer tilbage med at komme med forslag til andre slides eller kvalificere disse yderligere.

1. Tysker-slides

Om det er fordi der er noget særligt tungt og grundigt over tyskernes mentalitet ved jeg ikke. Jeg mener udtrykket ‘Tysker-slides’ kommer fra DTU, hvor man har brugt udtrykket om slides, der har så meget tekst, at det har en tendens til  at virke søvndyssende på både elever og vejledere. Særligt slemt skulle det være, når professoren blot læser sine slides op og dermed udelukker et hvert behov for at møde op til undervisningen, hvis den pågældende PowerPoint bliver sendt ud på mail efterfølgende.

Tyskerslides

Tysker-slides har et fundementalt problem: Når folk læser, lytter de ikke. Så med mindre de får tid til først at læse de lange slides (hvilket kan fjerne momentum fra en hver fremlæggelse), er tysker-slides i højere grad end barriere end en hjælp til at fremme budskabet.

2. Stalin-slides / Microsoft-slides

Begrebet Stalin-slides kommer formentlig fra illustrationen fra Edward Tuftes lille udgivelse ‘The Cognitive Style of PowerPoint‘, som i bund og grund er en kritik af den grundlæggende template i PowerPoint. Tuftes pointe er, at punktopstillinger (som de fleste benytter i PowerPoints) er gode til visse ting, men at de er alt for unuancerede til at fungere godt som visuelt akkompagnement til en tale. Han mener at det formentlig er et udtryk for Microsofts interne diskurs, deres måde at kommunikere på fra chef til ansat.

Stalinslides

Punktopstillingerne har en tendens til at virke meget konkluderende og meget indiskutable. Man bør altid forholde sig meget kritisk til punktopstillinger, fordi de forenkler tingene i ofte destruktiv grad.

3. Kommunikationsmedarbejderens slides / corporate slides

Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt dette er en eller to genre, men jeg finder dem meget ofte knyttet tæt sammen.

Corporateslides

Gentagende brandkommunikation: I kender det formentlig fra jeres egen arbejdsplads: I har fået en designer til at levere en template til jeres PowerPoints som i altid skal benytte. På den måde sikre man sig, at logo og dato altid fremstår på hver enkelt slide. Nogle gange endda med nummerering af slides. Der benyttes en masse kommunikationsplads til gentagende at fortælle modtageren hvem der er afsenderen. Det kan være en smart når det gælder handouts, men det er kun ekstra-information at smide hovedet på dit publikum, når du i virkeligheden gerne vil have dem til at høre, hvad du har at sige.

Billeder og grafer: Det er helt afgjort nemmere at lytte til hvad der bliver sagt, når man ser på et billede, end når man læser en tekst. Jeg tror denne grundtanke er har været præsenteret i nogle Stalin-slides, for jeg ser mange præsentationer hvor dette er blevet forstået som “des flere billeder, des bedre kommunikation”. Dette resulterer i slides der er plastret til med små billeder og tekst henover billeder, som gør det svært at læse.

Man bør overveje hvert et element man tilføjer til sine slides: For hver gang du tilføjer noget kompleksitet, giver du dit publikum noget andet at tænke over, end det du prøver at fortælle. Husk at det er dig, som taler der skal fortælle historien, ikke dine slides.

4. Web 2.0- / Zen-slides

Smart, enkelt, trendy og meget zen-agtigt. Det handler om at frigøre sig fra teksten, og skabe opmærksomhed på pointerne. Her udgøres de fleste slides blot af et enkelt ord eller et billede. Det er en stærk form for slides, der virker enormt godt, hvis taleren er god. Det kræver nemlig, at taleren er i stand til at holde tråd på oplægget uden at kunne læne sig op af de skrevne ord. Når det er gjort godt, fungerer det. Men det er også nemt at blive smidt af vognen, fordi tempoet ofte er højt.

Zen-slides

Dette måske min mest foretrukne genre, selvom den er både tidskrævende og udfordrende at udføre. Du kan læse mere Zen-genren på Presentation Zen.

5. Dias-slides

I gode gamle dage brugte man dias. Dias viste billeder – ikke tekst. Det betød, at man kun benyttede slides til at vise det man talte om. Det var en måde at visualisere det man forklarede. På mange måder er dette en oldnordisk måde at holde oplæg på – men det fungerede på nogle punkter enormt godt. Her er det taleren der har rollen at fortælle, mens billederne har rollen at vise. Det er enkelt, men velfungerende metode, og jeg har svært ved at sige noget dårligt om den.

Dias

Har jeg overset noget?

Er der en genre jeg har overset? Eller har du andre erfaringer med PowerPoints? Savner du PowerPoints med ordentlige, hierarkiske punktopstillinger? Eller er du glad for slides med massere af billeder? Skriv gerne en kommentar med dine egne holdninger.

Hør mit oplæg om PowerPoint

I morgen eftermiddag holder jeg et oplæg om PowerPoint på CBS for Unge Kommunikatører. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig på ungkom.dk.