Men jeg synes, at diskussion for alvor bliver interessant er i diskussionen af fotografiet som henholdsvis en mekanisk registrering af virkeligheden og som et kunstnerisk udtryksmiddel. Du skriver “Billedet lyver jo”. Det kan vi sådan set godt blive enige om. Men det kan billeder, der ikke er manipulerede også gøre. Tager du et billede af en person mens de nyser, er det jo ikke et udtryk for hvordan de normalt går og ser ud. Eller falder lyset på en særlig måde, kan du måske se tykkere eller tyndere ud end du plejer på et festfotografi.

Fotografier kan gennem vinkling, belysning og tekniske indsdtillinger være både fordrejende og fortolkende.

Spørgsmålet er, om vi er klar til at anskue fotografier på samme måde som vi anskuer malerier. Som fortolkninger af virkeligheden frem for registreringer af virkeligheden.

Jeg er helt med på, at rigtig mange af de billeder vi støder på rundt omkring er photoshoppede, og det gjort så godt, at vi ikke bemærker det. Men man skal altså være ekstremt dygtig, for at gøre det på en måde, der ikke bemærkes. Lidt som en eller anden skuespiller engang sagde noget i retning af, at når man begynder at bemærke at en skuespiller spiller en rolle godt… ja så er beskueren allerede distraheret fra at leve sig ind i historien, og præstationen er ikke god nok!

Og så er det altså, at et manipuleret billede i nogle sammenhænge giver indtryk af noget falsk. Billedet lyver jo… hvad siger det om afsenderen på billedet?

I øvrigt syntes jeg at reklamer (som alle jo ved prøver at skabe et drømmeunivers) kan gøre det med mere held og uden så negativ en effekt end andre afsendere kan. Selvom jeg altså stadig syntes det er absurd at se reklamer med modeller, hvor benene er forlænget så meget at de fylder 4/5-dele af modellens krop! Det er ikke flot, bare mærkeligt at se på…