Flere musikvideoer til Radioheads musik

For ikke lang tid siden skrev jeg et indlæg om Radioheads interessante musikvideo til ‘House of Cards’, som er optaget uden video. Det interessante ved projektet er, at de data der ligger til grund for musikvideoen er blevet frigivet online, så enhver med datalogiske visualiseringsevner havde mulighed for at lave sin egen musikvideo.

Jeg har opdaget kunstneren Ian Mackinnon som har lavet en legoversion af musikvideoen. Til trods for forsøg på at få det til at se ud som om det er lavet i hånden, er jeg ret sikker på, det er en 3D-rendering – men det ser sgu’ godt ud. Se musikvideon på hans hjemmeside. (nu hvor du besøger hjemmesiden, så tag også et kig på denne flotte kortfilm.)

Radiohead har historie for smukke, sjove og interessante musikvideoer. Men deres fans har også evner. Se f.eks. nedenstående værk, som eftersigende er lavet udelukkende ved hjælp af de maskiner der ses i videoen. Starten lyder forfærdeligt – men det bliver ret fedt senere. (Det er nok fedest hvis man kender nummeret, Nude, i forvejen. Det er fra In Rainbows)

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Jeg fandt videoen på Gentle Pure Space.

Hvis du har tid, så tag et kig på nogle af Radioheads andre musikvideoer. Min personlige favorit er formentlig Just, som også blev fremhævet i Weekendavisens artikel om musikvideoens historie, 1990-200.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Street Spirit er et andet lille mesterværk.


2 kommentarer

  1. [...] der nogen der sagde White Stripes? (Radiohead anyone?) [...]

  2. Jaaa… Radiohead har SÅ mange fede musikvideoer! Jeg brugte timevis af timer på at optage dem fra MTV, da jeg gik i gymnasiet :-)

    At vælge en favorit er for svært! Just, Rabbit in your Headlights (Unkle feat. Yorke), Street Spirit, Karma Police, Idioteque, Paranoid Android, Pyramid Song, There There… må være mine favoritter ;-)

    Tak for reminderen!

Skriv din kommentar