Mashed Potatoes

Visualisering af data er ikke nemt

Jeg har fundet endnu et par spændende eksempler på visualisering af data på Visual Complexity.

Billedet nedenfor er et udsnit af en graf, der giver et overblik over alle nyheder fra en enkelt dag på den britiske avis ’The Guardian’. Projektet kørte over en uge, og der findes en ny type graf for hver dag i denne uge. Nogle af dem er mere vellykkede end andre. Men tjek denne her:

Torsdag på the Guardian

Jeg synes at denne her var ret fascinerende. Ikke at den er specielt innovativ, men der er nogen der har gjort sig nogle gode overvejelser i forbindelse med denne visualisering. F.eks. synes jeg det er en rigtig god idé, at lade stregerne være sammenhængende, sådan at hver nyhed udgør en firkantet figur. Herudover er det også godt tænkt at lade antallet af ord i artiklen afgøre bredden på linjerne. Vægtningen af visse data, gør det nemmere at aflæse figuren.

Desværre synes jeg dog ikke at visualiseringen fungerer på et overordnet plan – cirkel repræsentationen giver ikke ret mange informationer. Det kunne være interessant om man kunne sige noget om de nyheder, hvor firkanterne var smalle. Eller om de historier der lå langt til venstre i grafen.

Sagt lidt groft, tror jeg at et søjlediagram over antal ord, hvor hver nyhedsgenre havde sin egen farve, og hvor søjlerne var arrangeret efter hvilken side de stod på, ville være mere overskuelig.

Et andet meget spændende projekt er Stephanie Posavecs litterære projekt, med at afbillede sprogstil. F.eks. ved at tælle hvor mange ord der bruges i hver sætning eller ved at lave et hierarkisk kort over en bogs inddeling (kapitler, der indeholder afsnit, der indeholder sætninger, der indeholder ord). Jeg synes det er en super spændende tilgang til visualisering, fordi den netop visualiserer noget, der ellers er fuldstændigt umuligt at overskue.

SÃ¥dan ser din sproglige stil ud!

I forbindelse med mit speciale bliver jeg da også inspireret – kan man bruge denne type visualiseringer til at forstå tekster på en anden måde? Har folk tendens til at skrive i en bestemt rytme, når de er i et bestemt humør? Ville man få noget ud af, at lave et mashup hvor man blander noget så uhåndgribeligt som det gennemsnitlige antal ord i sætninger med noget så håndgribeligt som geografisk placering?
En sjov detalje: Jeg blev ganske overrasket over at se, at Posavec havde valgt at foretage analysen ’i hånden’. Hun har simpelthen siddet og talt ordene i bøgerne og highlightet hvert afsnit, osv. Sikke et arbejde. Jeg tror nok jeg havde valgt nogle bøger der enten var tilgængelige elektronisk eller at scanne dem ind og bruge tekstgenkendelse. Men hvad pokker – noget skal man vel have tiden til at gå med.

Nussearbejde!


2 kommentarer

  1. Jeg har tænkt op en ting MP. Der er jo en visualisering vi sikkert begge har brugt i en del år. Jeg tænker på winAmps Visualisering af Eqaulizeren, som jo kan downloades i 1000 vis af udgaver. Ikke at alle udgaver er lige gode til at visualisere musikken, men nogle af dem (kan ikke huske navnene nu) visualisere faktisk musikken, så man næsten kan se om man kan lide nummeren eller ikke.

  2. Du må da endelig skrive hvis du kommer i tanker om det? Der findes også ret mange visualiseringsværktøjer, der tager udgangspunkt i LastFM. Nogle af dem er meget skægge at navigere rundt i.

Skriv din kommentar