Hårdere, bedre, hurtigere og stærkere

For nogle år siden lavede Daft Punk et hit (som fornyligt er blevet brugt som sampel af Kanye West). Nummeret hedder ‘Harder, better, faster, stronger’ og er fra pladen Discovery. En interessant ting ved Discovery-udgivelsen var, at man havde valgt at lave alle musikvideoer til albummet i samme sci-fi-manga-stil. Desværre blev musikvideoerne ikke specielt fede. Her er musikvideoen med omtalte nummer:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Siden har en ung fyr lavet sin egen musikvideo til nummeret. Denne musikvideo er temmelig original – hvorfor den også er blevet et kæmpe hit på YouTube med mere end 17 millioner visninger (hvor den originale musikvideo ikke er nået 2 millioner visninger endnu).

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Siden er nummeret blevet et helt fænomen. Se f.eks. nedenstående fortolkning.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Hvis du klikker dig rundt på YouTube vil du finde mange flere eksempler på fortolkninger af sangen. Jeg synes det er interessant, at et nummer på den måde bliver vakt til live igen og bliver et hit (om end ikke i radioen, så på internettet) flere år efter den oprindelige udgivelse. Så måske kan det godt betale sig at lave en halvkedelig musikvideo, hvis det får entusiastiske brugere til at lave endnu bedre videoer.


1 kommentar

  1. rigtig sjovt…jeg har tidligere set den første..hvor hænder og fingre bruges og var da vildt imponeret…..men sjovt at se den med de to piger, som også er god…men dog knap så imponerende……..men generelt to seje videoer, synes jeg…

Skriv din kommentar