1 + 1 = 3

Gestaltpsykologien siger, at et visuelt udtryk er større end summen af dets elementer. Tufte siger at 1+1 = 3, eller at hvis man viser to elementer, vil et menneske altid opfatte mindst tre. Der er mange måder at sige det samme på.

Selvom mange kender gestaltlovene, er det dog sjældent at de bliver præsenteret sammen med et forslag til hvordan de skal bruges i praksis. I forbindelse med min læsning af Tufte, synes jeg at jeg ville genfortælle en af hans meget fine pointer, udledt af 1+1=3-tankegangen.

I bund og grund handler det om, at det er svært at vise to elementer, uden at der også opstår noget imellem dem. I eksemplet i figur 1, har jeg ikke tegnet andet end to sorte streger. Ikke desto mindre er der også en tredje streg: den hvide streg mellem de to sorte. I figur 2 ser jeg igen ikke blot de to sorte streger, men et kryds (eller en slags kors?). Herudover får jeg, hvis jeg kigger lidt længere på billedet, øje på fire små hvide firkanter, i figurens hjørner. Eller måske fire hvide trekanter. Under alle omstændigheder ser jeg umiddelbart flere figurer end de to streger.

Så hvis mit mål er blot er at vise to sorte streger, skal jeg tænke mig om, hvis jeg ikke ønsker at skabe yderligere, forvirrende kommunikation. At rense sine figurer for ekstra information kan være svært. Nedenfor er et eksempel på en enkel og en forvirrende måde, at lave en tabel på. Den mere enkle er den til venstre (fig. 3) – i den til højre (fig. 4) kræver de ekstra linjer omkring hvert emne (og mellemrummet mellem emnerne) mere opmærksomhed, end hvad er nødvendigt.

Ved at benytte linjerne og kolonnernes former kan man i mange tilfælde klare sig helt uden at indramme hver enkelt felt.

Dette er naturligvis et meget enkelt eksempel, men i mange tilfælde vil man kunne undgå unødvendige visuelle informationer, ved at tænke over hvordan elementerne i sin kommunikation arrangeres.