På det seneste har der her på bloggen været en overvægt af indlæg om Wisdom of crowds – og jeg er ikke helt færdig med emnet endnu. De seneste indlæg har handlet om Wisdom of crowds i meget bred forstand. Mange forstår begrebet Wisdom of crowds som noget, der er tilknyttet Web 2.0-begrebet (det gjorde jeg i hvert fald), så derfor synes jeg det er på sin plads, at nævne begge begreber i samme blog-indlæg.

Først vil jeg gerne lige understrege, at det ikke er med min gode vilje, at jeg benytter udtrykket ”Web 2.0”, da jeg oplever at begrebet bliver brugt i for mange forskellige henseender, at det egentlig giver mening. Ligesom med ordet ”bjørnetjeneste” er des mening blevet forvekslet og udtyndet tilstrækkelig mange gange til, at det kan betyde snart hvad som helst. Når jeg alligevel brugere det her, er det fordi det er det udtryk, som O’Reilly (som jeg vil bruge om lidt) selv benytter dette begreb. bund og grund har Wisdom of crowds ikke noget med Web 2.0 at gøre. Det er, som man har kunnet læse her på bloggen, en idé om, at store mængder af mennesker under visse betingelser, umiddelbart vil kunne udrette ting, som ellers ville kræve stor indsigt. Der hovedsageligt tale om evnen til at løse kooperations-, koordinerings- og kognitionsproblemer. Så hvor kommer Web 2.0 begrebet så ind i billedet?

Tim O’Reillys berømte artikel ’What is Web 2.0’, beskriver han hvordan Web 2.0-begrebet opstod, og hvad det dækker over (i bund og grund er Web 2.0-begrebet opstået som en samle-betegnelse for de tendenser, der skilte overleverne af dot-com-boblen fra taberne). I denne artikel nævner O’Reilly også begrebet ’Wisdom of crowds’ med en henvisning til Surowiecki. Han nævner begrebet i forbindelse med blogs. I O’Reillys øjne kan man anskue blogosfæren for en slags kollektiv intelligens, styret af individuelle aktører. Dette ligger fint i tråd med Surowieckis opfattelse af Wisdom of crowds. Kollektivismen opstår i de individuelle bloggeres villighed til at henvise og omtale hinandens indlæg. På denne måde opstår der altså en slags naturlig udvælgelse af særligt interessante emner, som ping-ponger mellem de mange blogs.

Et meget typisk eksempel på Wisdom of crowds stammer også fra nettet, og kan i høj grad også siges at være et Web 2.0-begreb: Wikipedia. Det er da også et rent skoleeksempel i hvor meget folk ved tilsammen. Skabt af tusindvis af brugere, og korrekturlæst af endnu flere, benytter det brugernes akkumulerede viden til at skabe det ultimative leksikon. Wikipedia har hurtigt vokset sig til et af de største (det største?) leksikon i verden og har til trods for fraværet af udnævnte eksperter kun marginalt flere fejl end Britannica. Men spørgsmålet er om Wikipedia – i Surowieckis forstand – er et udtryk for Wisdom of crowds. Ifølge Surowiecki er der jo fire betingelser for at den kollektive intelligens kan florere: Uafhængighed, diversitet, decentralisering og aggregering. Men i Wikipedia er der i hvert fald ikke uafhængighed, i den forstand at man jo bliver nødt til at læse den artikel man vil tilrette, før den redigeres. Skulle der være sand uafhængighed, skulle det ikke være muligt, at lade sig påvirke af eksisterende bud på de skrevne tekster. Hvorvidt det er Wikipedia, der ikke er Wisdom of crowds, eller det er Wisdom of crowds der er blevet skævt defineret af Surowiecki vil jeg dog ikke diskutere her.

ed inddragelsen af brugere som eksperter, og med brugere der ikke er nervøse for at dele deres viden og holdninger, er der med nettet i dag kommet helt nye muligheder for kommunikation der bevæger sig frit og uafhængigt. Så man kan sige at Wisdom of crowds har enormt gode vilkår på nettet i dag.

et værende sagt, synes jeg dog også at det er vigtigt, at man er opmærksom på nogle af de farer Wisdom of crowds kan medføre. Mennesker er nemme at forføre, og med en rette kampagne eller propaganda, kan vores evner til at se klart forstyrres – det så vi under 2. Verdenskrig hvor et helt folk blev ført bag lyset (hvor var Wisdom of crowds da?). Ville det samme kunne ske i dag? Eller ville vores tillid til Wisdom of crowds betyde, at vi reelt ville kunne omskrive historien? Hvor mange indlæg og diskussioner på Wikipedia skulle der mon til, for at overbevise flertallet om, at Holocaust aldrig har fundet sted