I mit forrige indlæg gengav jeg Surowieckis respekt for børsmæglernes evne til at forudse eller gennemskue, hvem der havde produceret den dårlige reservedel til Challenger-opsendelsen. Det var the wisdom of crowds.

Efter 11. September 2001 blev der faktisk forsket i hvordan man kunne få indblik i fremtidens terrorhandlinger, coupe d’étates, snigmord og lignende begivenheder. Net Exchange fremlagde et forslag om at bruge et system, hvor menigmand vædder om hvad den næste terrorbegivenhed vil blive. For alt tyder på, at når folk tør sætte penge på noget, har de en idé om hvad der vil ske – også selvom det blot er et skøn (ligesom det ofte er den hest, der bliver spillet mest på, der vinder væddeløbet).

Systemet kaldes PAM, Political Analysis Market, og blev afblæst meget sent. Systemet er, til trods for meget lovende resultater, blevet kaldt alt fra ubrugeligt til dumt, provokerende, åndssvagt og grotesk.

fter at USA havde valgt at kuldsejle projektet, udmeldte Net Exchange at de ville fortsætte med projektet, uden støtte fra regeringen, og med et bredere fokus end blot terror – men det blev aldrig til noget.

eg kunne sagtens forestille mig at PAM kunne have været blevet et meget velfungerende system, der kunne hjælpe med at sætte fokus indsatsområder. Men der er også nogle meget tydelige problemer:

1. Kan det tænkes, at de terrormål der fremhæves i et sådan ’spil’, kunne inspirere terrorister?
2. Hvilken rolle vil de journalistiske medier få, når de nu er den primære kilde til den menigmands politiske viden?
3. Man har hørt om folk, der snyder i sport, for at tjene på væddemålene. Kunne man forestille sig, at folk der har budt på terror, ville ønske at det de har spillet på rent faktisk bliver til noget?

Der kan med andre ord være tale om et meget farligt system, der producere viden og incitamenter, der ikke kun kan bruges af dem der skal bekæmpe terror, men som ligefrem har potentiale til at producere ny terror.