Ja, jeg fik mig sneget uden om Klaus’ spørgsmål. Jeg har tænkt mig at skrive et kort indlæg om hvad specialet vil handle om. Forhåbentlig allerede i dag.

Det er rigtig rart at høre, at der er nogen der interesserede i at læse med over skulderen – jeg tror også det er en rigtig fin måde for mig, at reflektere lidt over det læste stof. Så hvis alle får noget ud af det, ser jeg ingen grund til ikke at fortsætte med det.

Mht. quizprogrammer, som jeg ikke har set, bliver jeg mindet om noget Surowiecki faktisk skriver om, nemlig livlinerne i Hvem vil være millionær.

“… in fact, the “experts” did okay, offering the right answer – under pressure – almost 65 percent of the time. But they paled in comparison to the audiences. Those random crowds of people with nothing better to do on a weekday afternoon than sit in a TV studio picked the right answer 91 percent of the time.”

Så det lyder da umiddelbart til at være et interessant (omend tåbeligt) quiz-concept.

Jeg glæder mig rigtig meget til at følge med i din vidensopsamling i forbindelse med specialeskrivning. Fedt, at du deler det med alle feed-modtagerne og andre læsere af bloggen. Så vidt jeg lige forstod det, sneg du dig bare elegant uden om spørgsmålet Klaus Boch: Hvad skriver du om? (og jeg er sikker på, det var speciale og ikke blog, han tænkte på der.

Kør endelig på.

Jeg kan i øvrigt godt ærgre mig noget over, at jeg ikke fik læst dagens epistel, inden jeg satte mig og gloede tomt på TV2’s nye (og ja: tåbelige) quiz.

Her bliver deltageren stillet over for publikums mening ved hvert spørgsmål og kan så efterfølgende gætte selv.

Jeg kunne godt have tænkt mig at se, om den holdt, så måske bliver jeg nødt til at henslæbe en hel time med Hans Pilgaard (suk) næste uge. (Det kan også være, at publikum er så lille og så lidt repræsenatativt, at det ikke er pålideligt, og så vil jeg have spildt mine gyldne 60 minutter.)

Nogen, der så det?

Lune hilsner
Steen

Så vidt jeg lige kan se, ku’ WoC godt være et værktøj her.

Tak for kommentaren.

Mht. til det med, om man blot gør som de andre, og om det har en betydning, hvorvidt folk har ‘noget at miste’, mener Surowiecki faktisk, at der er større risiko for informations kaskader (altså at folk følger ukritisk med, uden at egentlig at tage stilling selv eller uden at bruge deres egen viden) når folk ikke har noget at miste. Med andre ord mener han, at der er bedre kår for Wisdom of crowds, hvis de involverede rent faktisk ‘har noget på spil’.

Fedt du sætter det i en kontekst til sidst, og netop peger på at det sociale medie skal være “aggregator”. Jeg mener dog de tre andre ligger hos brugerne, dvs. diversitet, decentralisering og selvstændighed. Eller har du nogle tanker omkring hvordan et medie kan sikre brugere/en gruppe med disse karakteristika? Man kan selvfølgelig i sit design sørge for at appellere bredt – hvordan ellers?

Bortset fra det er jeg selvfølgelig også lodret uenig i om deltagerne må vide noget om det de deltager i . Ellers var hverken Wikipedia eller open source nok ikke blevet så stort. Jeg tror – som I vist også er lidt inde på i tråden her – at man måske snarere skal skelne mellem holdningsspørgsmål (stor risiko for diskurser/information cascades) eller spørgsmål – også af meget kompleks karakter – der på en eller anden måde kan besvares med fornuften. Eller spørgsmål som enten “koster noget” eller ej at svare på for brugerne. Det er tæt på omkostningsfrit for mig at komme med et bud på vægten på en tyr (hvis jeg svarer forkert var det bare svært at gætte et tal), hvorimod omkostningerne ved at have den forkerte holdning til fx pædofili kan være høje – jeg kan tabe ansigt. Derfor vælger folk oftere – ved holdningspørgsmål – mere polariserede holdninger, og lægger sig oftere op af venners holdninger om emner som om man kan lide homoseksuelle, Bush el. lign – og derfor bliver artiklerne låst for redigering i Wikipedia.

Spændende emne – og fedt vi kan læse lidt med i specialeskrivningen her fra sidelinien

Men jeg tror ikke at børsmæglerne følte ‘at de ikke havde noget at miste’ (selvom vi godt kan blive enige om, at det ‘bare’ er penge, omend rigtig mange af dem).

Apropos din kommentar om at det er nemmere, at vurdere en vægten på en tyr, end hvorvidt en person er skyldig, uden at kende detaljerne, er jeg naturligvis helt enig. Men denne forskel på emner virker ikke umiddelbart til at være noget der ligger Surowiecki på sinde. Det er ikke et kriterium, at individerne skal vide noget om det de ’stemmer’ om (eller hvad de nu gør). Det der lægges vægt på, er at de ved noget forskelligt. Det interessante spørgsmål er: Ville det gennemsnitlige gæt på tyrens vægt være lige så godt, hvis ingen af deltagerne havde kunnet se dyret? (det havde det næppe).

En anden ting, så er det nemmere at måle om en tyr nu vejer 789 kg end det er at beslutte om en person er skyldig eller ikke. altså hvis vi skal tale ud fra mere målebare resultater i positivistisk forstand. For i skyldsspørgsmål er der jo ofte tale om (nu siger jeg D ordet) diskurser som vedtager at denne person er skyldig.

Faktisk kan disse diskurser være så vedholdende at selv personer som er frikendte, stadigvæk ses som skyldige i den lokale kontekst forbrydelsen er sket.

Så jeg tror at Surowiecki har fat i noget af det rigtige, det kan bare ikke altid bruges. Vi har stadigvæk brug for eksperterne, det nye er at eksperterne måske i højere omfang end før kan få glæde af os, og at i nogle situationer er der ikke brug for eksperterne.

Men derudover er jeg personligt fuldstændig enig i, at det ikke ville være så smart, at gøre folkeafstemninger til en del af det danske retssystem. Jeg er dog i tvivl om hvad Surowiecki ville mene…?

Men skulle der udarbejdes et dokument om hvorfor Pædofili opstår og hvordan det på sigt kan forhindres og sidst hvordan det skal håndteres når det opdages, der tror jeg Wisdom of crowds kunne have en positiv effekt, da de embedsmænd eller forskere som normalt udarbejder den slags dokumenter, har en begrænsning i hvor mange vinkler de vil kunne anlægge.

Er vi ude i skylds spørgsmål bliver det hurtigt en diskussion om “du er med eller imod” altså en grupperet stillingtagen.

Ville folk tilsammen f.eks. kunne ‘gætte’ rigtigt, om hvorvidt en pædofili-anklaget er skyldig?

Tak for din kommentar. Og tak for din A-holdning til min blog. Tror jeg nok.

Ja, vi kan hurtigt blive enige om at Wikipedia er et rigtig godt eksempel på at folk i fællesskab kan skabe nogle virkelig utrolige ting. Men spørgsmålet er, om man ud fra Surowieckis kriterier, ville kunne have forudset at det ville fungere som godt som det gør. For godt nok er alle nye indlæg i Wikipedia ‘uafhængige’ i den forstand, at de er enkeltstående artikler, oprettet af en enkelt person, der har sin egen opfattelse af tingene. Men hver eneste gang der rettes i en artikel, sker dette jo på baggrund af den eksisterende artikel, og der er dermed ikke rigtig uafhængighed.

Ikke desto mindre ser det ud til at virke.

Så spørgsmålet er vel hvor gummi-agtige betingelserne er, og hvor meget vi kan bøje dem, før vi begynder at få informationskaskader og lignende uhensigtsmæssige fænomener.